Jyderup Realskoles realklasser skal til England Fra 21. juli til 5. august 1964 på udviklingsbasis Jyderup realskoles 1., 2 og 3. realklasse, deraf 8 realister, rejser tirsdag den 21. juli på en 14 dages tur til England med skolens engelsklærerinde, fru Agnes Thastum Sørensen som rejseleder. Hjemrejsen sker onsdag den 5. august 1964. Turen sker på udvekslingsbasis indenfor "World's friend ship", Verdensvenskabsforbundet, og formidles i dette tilfælde af Mrs. Beaumont, der sørger for indkvartering og tilrettelæggelse af programmet under opholdet. Mrs. Beaumont har besøgt Jyderup som gæst hos fru Thastum Sørensen, og som leder for de unge fra England, der besøgte Jyderup og andre steder i Nordvestsjælland. Det vil blive i Kent-området i Orpington og egnen deromkring, de unge fra Jyderup vil blive indkvarteret i unge englænderes hjem. Der vil blive modtagelse på rådhuset, hvor Orpingtons borgmester vil byde velkommen. Endvidere vil der blive arrangeret udflugter, besøg på virksomheder og ved historiske seværdigheder. Rejsen har været planlagt i nogen tid, og alle glæder sig meget til oplevelsen1 Realister til Orpington Eleverne fra realafdelingen på Jyderup Realskole rejste i går med lærerinde, fru Agnes Thastum Sørensen som leder, på ferierejse til Orpington i England. Som tidligere meddelt er opholdet formidlet genne "World friendship", verdens venskabsforbundet. Mrs. Beaumont, der har gæstet Jyderup et par gange, har tilrettelagt programmet under opholdet, som varer til onsdag den 5. august.2 Realisterne hjem fra England (mellem 2-8/8) 14 dejlige dage med mange oplevelser. Det engelske postvæsen valgte netop de 14 dage til strejke, hvor realisterne fra Jyderup Realskole gæstede England, så det har været meget sparsomt med breve til hjemmene. Så meget desto mere bliver der at fortælle i den kommende tid, for det har været 14 dejlige dage med mange oplevelser og indtryk. Et brev til bladet var sendt, men nåede først frem samtidig med eleverne, der i aftes ved 21-tiden vendte hjem til Jyderup. I brevet hedder det bl.a.: Den 22. juli - dagen efter afrejsen fra Jyderup - ankom vi til Harwich ved 12-tiden og fortsatte straks til London, hvortil vi ankom ved 15-tiden. Vi var spændte på vort første møde med denne berømte storby. Ved Liverpool station bemærkede vi, at et stort antal af personale er negre fra Vestindien. I bus blev vi transporteret til vort værtsfolk og talte forinden hele tiden om, hvorvidt vi mestrede engelsk sprog tilstrækkelig godt - og så danskernes sædvanlige bekymring: "hvordan er maden?" Vi fik dog ingen grund til bekymringer, det engelske gik fint, og vi fik god forplejning. I parlamentet Vor lærerinde i engelsk, fru Thastum Sørensen, havde sammen med Mrs. Beaumont, der har besøgt Jyderup, og som repræsenterede "World Friendship", har tilrettelagt programmet for opholdet, udflugter mm. Udflugterne begyndte med en tur til Parlamentet og Westminster Abbey. Fra Orpington kørte vi med bus til London og over Westminster Bridge. Parlamentsbygningen tonede frem, og nok havde vi forestillet os en mægtig bygning, men indtrykket var så overvældende, at vi ved første reaktion blev stumme af beundring over dette prægtige bygningsværk. Det var et pragtfuldt syn. Parlamentet blev forevist - indefra - og vi fik en masse forklaret. I Westminster Abbey så vi blandt andet "Den ukendte soldat's grav, David Liwingstones og Baden Powels grave mm. Modtagelse på rådhuset Der var tid tilovers, og ved hjælp af en frisk chauffør nåede vi også til Grebwich, kaldet "Verdens navle", hvor vi var ombord på den gamle fuldrigger The Cutty Sark. Midt på eftermiddagen var vi tilbage i Orpington, hvor vi var indbudt som gæster på byens rådhus. Det var borgmesterinden, der bød os velkommen til byen og derpå serverede the for os, som om vi var standspersoner. I vokskabinettet Ved næste udflugt til London gæstede vi Sct. Pauls Cathedral, den højeste bygning i London, et imponerende monument over dets geniale bygmester, Sir Christopher Wren, The Whispering Gallerie. Katedralens kæmpekuppel, er konstrueret på en så genial måde, at hvis man hvisker ord med munden tæt ind til vægge, så løber lyden hel galleriet rundt, hvorved man kan høre alt, hvad der hviskes, selvom man står på den modsatte side af galleriet som den, der taler. I Regent Park spiste vi medbragt mad og begav os derefter til fods til vokskabinettet indeholdende nøjagtige gengivelser af alle verdensberømte personer, også vores egne kong Frederik og dronning Ingrid, samt verdens andre kongefamilier. Sidst anbragte var præsident Johnson - og de fire "The Beatles"! (Sidstnævnte var vi naturligvis meget optaget af!) Rædselskabinettet er den del af vokskabinettet, der huser "berømte" forbrydere. f.eks. Caryl Chesman. Ikke blot forbryder, men også deres værktøj er udstillet. Sejltur på Themsen Sejlturen op ad Themsen var også et kapitel for sig. Her fik vi set Parlamentsbygningen fra "søsiden", og der blev flittigt fotograferet. Et besøg i Londons "Tivoli" blev vældigt morsom. Pludselig mødte vi en af vore tidligere skolekammerater fra Jyderup, og den klassiske replik var selvfølgelig: "Hvor er verden dog lille"! Klokken var over 20,00, inden vi var tilbage i Orpington, dødtrætte, men fyldt med indtryk af alt, hvad vi havde oplevet på blot en eneste dag. Venlig hilsen Jyderup Realskoles realklasser3 Årsberetningen 1964 Sommerferien 1964 rejser atter en stor flok elever fra realafdelingen til Kent i England under ledelse af overlærer, fru Thastum Sørensen. For nogle elevers vedkommende drejer det sig om besøg i de hjem, hvorfra de havde en gæst i sommerferien 1962; men da ikke alle, som havde en engelsk gæst i fjor, er i stand til at rejse, og mange andre ønskede at deltage i turen, er det lykkedes lederen af udvekslingen i Kent, mrs. Beaumont, at kontakte som mange nye værter, at 27 af vore elever kan få den store oplevelse at besøge et engelsk hjem og lære jævnaldrende unge og engelsk dagligliv at kende. Der vil foruden opholdet i hjemmene, og hvad værterne privat arrangerer, bliver foretaget 3-4 fælles-udflugter til kendte og lærerige steder. Mrs. Beaumont har i dette forår været på ferie hos fru Thastum Sørensen og aflagde da også realskolen et par besøg, hvor deltagerne i turen fik lejlighed til at stille hende spørgsmål. Turen går over Esbjerg-Harwich med afgang fra Jyderup den 21. juli og hjemkomst den 5. august.4 |